Apple App Store

For at publicere din iOS app skal vi have adgang til din Apple udvikler konto


Opret Apple konto

Har du allerede et apple ID til din virksomhed kan du bruge det. Hvis ikke, kan du se apples guide til at oprette et ID hér:

Sådan opretter du et nyt Apple-id

Vær OBS på at Apple-ID’et skal oprettes med to-faktor autentificering, for at oprette en developer konto. Dét betyder bare at du, udover at taste din kode, også skal indtaste en kode som bliver sendt til din telefon. Skriv derfor et mobil-nummer som du kan modtage SMS’er på, som telefonnummer.

Før du opretter din Apple udviklerkonto

For at vi kan administrere og løbende opdatere din konto er det meget vigtigt, at den bliver oprettet som "organization" - ikke "personal/sole proprietor". Har du en personligt ejet virksomhed, er du nødt til at kontakte apple pr. telefon eller mail, og forklare dem situationen. Du kan se, hvordan du skal kontakte apple hér.

I forløbet er der et par ting der kan være gode at vide:

  1. Du skal bruge virksomhedens DUNS-nummer for at oprette udviklerkontoen. Har du ikke dét, kan det bestilles via dette link: https://www.dnb.com/da-dk/produkter-og-tjenester/db-d-u-n-s-number.html (modtages som oftest på næstkommende arbejdsdag)
  2. Tax number er dit CVR nr med DK foran, altså f.eks. DK01234567
  3. Når apple beder dig indtaste dit navn med latinske bogstaver, så skriver du det bare igen, men uden æ, ø og å. (De har jo også kunder som f eks. bruger det græske eller russiske skriftsprog og derfor bliver man bedt om det).
  4. Ved telefonnummer: Husk at inkludere landekode (+45) foran dit telefonnummer.
  5. Ved website: Husk at inkludere https:// (Det nemmeste er at kopiere linket fra en anden fane i din browser)
  6. Har du brug for at kontakte apple, kan du følge guiden hér: Kontakt apple

apple-developer-account

Opret din Apple udviklerkonto

Gå til:

https://developer.apple.com/programs/enroll/

Følg nu den trinvise vejledning fra apple.

Notér slutteligt det 10-cifrede Enrollment ID.

OBS for oprettelse af firmakonto som ejer: Opretter du en firmakonto, ringer apple til dig (som oftest indenfor 72 timer), for at tjekke at din virksomhed reelt er din, eller at du må oprette en konto i virksomhedens navn. Derfor bør du besvare opkald også fra et udenlandsk (irsk) nr. Skulle du ikke tage den, modtager du en mail om hvordan du kommer videre.

Modtager du ikke mail eller opkald fra Apple, kan du efter de 72 timer kontakte dem, så du kan komme videre. Følg denne guide til at kontakte Apple.

OBS for oprettelse af firmakonto som medarbejder:

Opretter du en firmakonto på vegne af ejeren af virksomheden, vil apple sende din chef en email, med et link til at bekræfte at du har lov at oprette denne konto for virksomheden. Din chef skal hér bruge det "Enrollment ID", som står på det sidste skærmbillede du ser i oprettelsen.

Når din chef har godkendt dette, vil du modtage en mail fra apple med de sidste informationer for at kunne godkende de sidste detaljer og betale kontoen.

Betaling for Apple udvikler konto

Når du skal betale for din apple udvikler konto, anbefaler vi, at du sætter X ved "auto renewal". På den måde bliver din betaling automatisk hævet fra dit kort de næste år. Får du ikke gennemført betalingen i tide, lukker apple nemlig ned for din app på Appstore.

Hvis du betaler med firmakort, er det vigtigt at huske følgende når faktureringsadresse skal udfyldes: Skriv dit eget navn (eller navnet på kortet) som hhv. for og efternavn, sammen med butikkens/virksomhedens adresse.

Inviter PhoneStamp til din Apple udvikler konto

Log ind på din konto på:

https://appstoreconnect.apple.com/

Vælg “Users and Access”.

app-store-connect

Tryk på “+” over de navne der allerede ses på skærmen.

app-store-connect-users-and-access

Udfyld med vores navne og email-adresser, som angivet nedenfor:

  • Marianne Fibæk, marianne@phonestamp.com
  • Morten Tranberg, morten@phonestamp.com
app-store-connect-new-user

Tryk på “Invite” for hver af navnene.

Opret API key til PhoneStamp

Fortsæt på "Users and Access" siden fra før hvor der nu vælges “Keys”.

Tryk på den blå cirkel med det hvide "+".

app-store-connect-users-and-access-keys

I øverste linie (Name) skriver du nu “PhoneStamp” og i anden linie (Access) vælger du “App Manager” og trykker på “Generate”.

app-store-connect-users-and-access-generate-key

Nu er der tilføjet en ekstra key, nemlig “PhoneStamp” - herfra skal du kopiere to numre og kopiere dem ind i en mail til Marianne (marianne@phonestamp.com) - vent dog med at sende mailen, til du har fået de næste koder med.

De to numre er:

Issuer ID (står lige over “Active”, Key ID (midt på skærmen)

Key ID (står midt på skærmen)

Derefter skal du trykke på “Download API key”.

app-store-connect-users-and-access-new-key

Når du har trykket på Download, beder Apple dig bekræfte, at du vil gøre det nu.

Du trykker derfor på “Download” og filen kommer i din download mappe.

Filnavnet starter med AuthKey og sluttes med formatet .p8

Denne fil skal vedhæftes til mailen til Marianne.

app-store-connect-users-and-access-download-key

Send nu emailen med "Issuer ID", "Key ID" og den downloadede fil til Marianne.