Opdateret 17.06.2024
Følgende vilkår gælder for alle ydelser og produkter, der bliver solgt og leveret gennem PhoneStamps portal og relaterede hjemmesider, der administreres af PhoneStamp. Handelsbetingelserne gælder for enhver opgave, PhoneStamp påtager sig.
Din adgang til og brug af portalen og hjemmesiden udgør samtykke til at være bundet af disse betingelser, som etablerer et kontraktforhold mellem dig og PhoneStamp. Hvis du ikke giver samtykke til vilkårene, må du ikke tage adgang til eller bruge vores løsning.
PhoneStamp kan fra en tid til anden ændre vilkårene. Ændringerne i vilkårene vil træde i kraft, efter PhoneStamp slår sådanne opdaterede vilkår op på rette sted. Din fortsatte adgang til eller brug af hjemmeside eller køb af vores produkter efter sådanne opslag udgør samtykke til at være bundet af de ændrede vilkår.
PhoneStamp ApS
43743732
Åparken 6, 5.6
8000 Aarhus C
contact@phonestamp.com
Telefon nr.: 91 54 59 27
PhoneStamp er formidler og leverandør af app-udvikling og hertil relaterede serviceydelser, per abonnementsbasis.
Den gældende pris er den, som på dagen for din oprettelse på PhoneStamps portal er angivet på det pågældende abonnement du ønsker at købe. Alle priser er eksklusiv moms og angives i DKK. Abonnementet betales månedsvist eller årligt forud, alt efter abonnementsaftale.
Hvis der anvendes NFC-gadgets, er aftale og pris baseret på brug af PhoneStamps egne gadgets, som købes gennem os.
For alle abonnementer kan PhoneStamp frit ændre de oplyste priser uden forudgående varsel. Er der sket en trykfejl og køber burde vide eller ved, at der er tale om en trykfejl, kan køber ikke få den trykfejlede pris. PhoneStamp kan til hver en tid annullere et køb, der er sket ved en trykfejl på prisen.
Betaling sker per kontooverførsel via faktura, som fremsendes på e-mail.
Hos PhoneStamp mener vi, at tillid og fortrolighed er afgørende for et godt samarbejde. Alle oplysninger modtaget fra dig eller om dig vil blive behandlet fortroligt, og alle medarbejdere er underlagt tavshedspligt.
PhoneStamps apps kræver internetforbindelse. Vi kan derfor ikke garantere at de virker i områder uden internetforbindelse. PhoneStamp er ikke ansvarlige for nedbrud eller midlertidige afbrydelser på vores hjemmeside eller portal, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, der er uden for PhoneStamp kontrol. Det kan ikke garanteres, at du kan anvende downloadede filer på alle computere, og ved brugen af filerne vil det altid formodes, at du er i besiddelse af en software, som kan åbne/læse den relevante fil.
For sådanne skader, som umiddelbart er omfattet af lov nr. 481 af 7. juni 1989 om produktansvar, gælder lovens bestemmelser.
For så vidt angår produktansvar, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs bestemmelser, gælder følgende begrænsninger:
PhoneStamp og kunden er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
Efter du har oprettet dig på vores portal vil du få umiddelbar adgang til vores værktøjer på portalen, du vil herunder kunne oprette din egen app. Herefter skal din app publiceres, og dine kunder vil have adgang til appen.
Via portalen vil du til enhver tid kunne foretage ændringer og redigeringer i appen.
Din fortsatte adgang til vores portal, samt dine kunders muligheder for at bruge appen, er betinget af at du fortsætter dit abonnement hos PhoneStamp. Opsiger du dit abonnement, eller undlader du at betale for abonnementet, vil du ikke længere have adgang til din app eller PhoneStamps portal.
Dit abonnement løber til enhver tid til udgangen af en måned plus en måned, hvorfor din adgang til portalen og app’en ophører, ved udgangen af den efterfølgende måned, fra den dato abonnementet opsiges.
Efter opsigelsen vil PhoneStamp slette evt. data og designs relateret til din app. Du vil herefter ikke kunne afkræve evt. udviklede designs eller data udleveret.
Ved køb af abonnement hos PhoneStamp, gives du en brugsrettighed til PhoneStamps portal og herigennem udviklede apps. PhoneStamp vil til enhver tid råde over ejendomsretten til enhver app du måtte udarbejde ved hjælp af PhoneStamps portal. Enhver immateriel rettighed der på forhånd måtte eksistere, eller som skabes på baggrund af kundens køb af abonnement hos PhoneStamp, forbliver til enhver tid PhoneStamps ejendom.
Hvis der sker længerevarende driftsforstyrrelser eller forsinkelser med din adgang til portalen, vil vi fra PhoneStamp underrette dig herom pr. e-mail.
PhoneStamp vil til enhver tid kunne afslutte dit abonnement, såfremt du ikke overholder disse betingelser, eller såfremt PhoneStamp ændrer sine produkter, ophører med at tilbyde sine ydelser eller på anden vis ikke vil være i stand til at yde sine ydelser til dig længere.
Du vil i denne forbindelse blive informeret i rimelig tid herom.
Såfremt du oplever fejl eller mangler ved brugen af vores portal eller app, bedes du kontakte PhoneStamp på mail herom. Vi vil herefter vurdere hvilke foranstaltninger der skal tages for at rette op på evt. fejl og mangler du måtte have været udsat for.
I længerevarende perioder med nedetid på vores portal og apps, vil der kunne være mulighed for tilbagebetaling af en tilnærmelsesvis del af abonnementsprisen, for den periode du ikke har kunnet gøre brug af vores services. PhoneStamp vil i dette tilfælde vurdere hvorledes en evt. tilbagebetaling fastsættes.
Kunden må til enhver tid forvente at der kan forekomme kortvarige og midlertidige driftsforstyrrelser, med henblik på at opdatere og optimere PhoneStamps portal og apps.
For at du kan indgå en aftale med os og handle gennem vores app og på phonestamp.com, har vi brug for følgende oplysninger om dig: Navn, adresse, e-mail, telefonnummer og CVR-nummer.
Behandlingen sker efter reglerne i vores Persondatapolitik.
Enhver tvist der udspringer af dit køb gennem PhoneStamp samt på hjemmesiden eller heraf følgende tvister, herunder disse handelsbetingelers omfang eller gyldighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Retten i Aarhus
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os på mail: contact@phonestamp.com
Er du i tvivl om noget? Vi er klar til at uddybe, når du har brug for det.