Gæstelogin gør det nemt at beholde sine fordele

User Avatar
Morten Tranberg
Del:
Mærker

Vi har lanceret en ny funktion i PhoneStamp, som mange af vores samarbejdspartnere har efterspurgt: Mulighed for gæstelogin med e-mail. Det er en frivillig funktion, som gør det nemt for jeres gæster at beholde deres optjente fordele på tværs af telefoner – uden at vi går på kompromis med den enkle og anonyme oplevelse, som I (og jeres gæster) kender og holder af.

Hvorfor give gæster mulighed for at logge ind?

Selvom mange gæster stadig gerne vil bruge appen anonymt og hurtigt, er der flere fordele ved at tilbyde login for dem, der ønsker det:

  • Skift af telefon uden at miste noget
    Gæster kan tage deres stempler, klip, medlemskaber og gaver med over på en ny telefon.
  • Deling i husstanden
    Flere i familien kan logge ind med samme e-mail og bruge fordelene sammen.
  • Mulighed for at sende nyheder
    Når gæster logger ind med e-mail, får I mulighed for at spørge, om I må sende nyheder og tilbud direkte til deres email indbakke.

Sådan fungerer det i praksis

Vi har gjort login-processen så enkel som muligt:

  1. Gæsten vælger “Login med e-mail” – enten fra startskærmen eller efter et stykke tid i appen.
  2. De indtaster deres e-mailadresse.
  3. De modtager en 6-cifret kode og indtaster den for at bekræfte.
  4. Bum – de er logget ind.

Alle data fra deres anonyme konto bliver automatisk overført – stempler, klip, gaver, medlemskaber og favoritsteder.

Ingen passwords. Ingen kontooprettelse. Bare en hurtig kode.

Login når det passer jer

I bestemmer selv, hvordan I vil bruge gæstelogin:

  • Frivillig login ved opstart
    Gæsten vælger selv mellem “Fortsæt anonymt” eller “Login med e-mail”.
  • Tvunget login
    Hvis I ønsker, at alle brugere skal være logget ind, kan I slå anonym adgang fra.
  • Loginanmodning senere
    I kan vise en venlig opfordring til login, fx efter 7 dage eller 5 app-åbninger – med jeres egne tekster og billeder.

Hvad får jeres gæster ud af det?

For gæsterne betyder login med e-mail først og fremmest tryghed. De ved, at deres optjente fordele – stempler, klip og medlemskaber – ikke går tabt, hvis de skulle få en ny telefon. Samtidig åbner det for en nem måde at dele adgangen til fordelene med familien. Og fordi vi bruger en simpel bekræftelseskode i stedet for adgangskoder, er det både hurtigt og sikkert at logge ind.

Hvad får I som samarbejdspartner?

Som samarbejdspartner får I et værktøj, der styrker relationen til jeres gæster. I får bedre muligheder for at fastholde brugere over tid, fordi deres fordele følger dem – også på tværs af enheder. Samtidig giver loginfunktionen jer mulighed for at indsamle samtykke til e-mailkommunikation, så I kan sende relevante nyheder og tilbud. Det hele er fleksibelt og kan tilpasses præcis, som det passer til jeres forretning.

Vil du høre mere om, hvordan gæstelogin kan fungere i jeres app? Skriv endelig til os – eller læs mere om det her.

Relaterede indlæg

Andre indlæg der ligner denne.